KULTURTOGET FOR BØRN OG UNGE
Kulturtoget ambitiøst udviklingsprojekt i Horsens Kommune, der bringer kunst og kultur direkte ud til børn og unge i kommunens opland. Projektet bygger videre på erfaringerne fra Kultur Rejsen og har til formål at styrke samarbejdet mellem kulturskoler, dagtilbud og folkeskoler i de områder, hvor der er færre muligheder for at opleve kultur.
FRA KULTURSTATIONEN TIL OPLANDET - med stop i børnehøjde
Vi har erfaret, at distancen fra oplandet til Horsens kulturtilbud har påvirket børn og unges mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter. Derfor har vi lanceret ’Kulturtoget’ med ét klart afsæt: Flere børn og unge skal have mulighed for at opleve og deltage aktivt i kulturens skabende processer – ikke kun som tilskuere, men som medskabere.
Kulturtoget har afgang fra Kulturstationen i Skolegade i Horsens Midtby – hjemstedet for kommunens fire stærke kulturskoler: Horsens Musik- & Balletskole, Billedskolen, og Komediehuset. Nu skal kulturen ud i oplandet med dans, musik, scenekunst og teater.
"Vi har i mange år haft Kulturstationen som et kreativt kraftcenter i midtbyen, men det er en udfordring at nå ud til børn og unge i oplandet – både pga. geografi og traditioner,"
fortæller Andreas Boesen (S), formand for Horsens Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.
Derfor sendes Kulturtoget nu afsted. Det skal sikre, at børn i f.eks Nim og Søvind også får mulighed for at opleve og være en del af kunsten og kulturens skabende processer.
Hvorfor et tog?
Ligesom man kan hoppe ombord på et tog, har vi udvalgt skoler og dagtilbud til at hoppe ombord på Kulturtoget. Disse skoler og dagtilbud har tidligere kun mødt eller samarbejdet med lokale kulturskoler i begrænset omfang. Derfor rykker vi nu ud og bringer kulturen fra midtbyen og ud i oplandet.
Kulturtoget som pædagogisk værktøj
Kulturtoget er mere end en kulturgave. Det er et fleksibelt redskab, som skoler og daginstitutioner kan bruge i arbejdet med børnene. Det kan styrke fællesskabet i en ny klasse eller støtte overgangen fra vuggestue til børnehave og skabe trygge, kreative rum. Kulturen bliver et værktøj til trivsel, læring og identitet. For at evaluere på arbejdet med kulturtoget medfølger et praksisnært evalueringsværktøj, der sætter ord på oplevelsen, samtidig med at læring til næste gang opstår i tæt dialog mellem lærere, pædagoger og kulturaktører.
VIL DU VIDE MERE?
Kulturtoget startede i juni 2025 på Kulturstationen med besøg fra Institut for Børnekultur. Nu ruller toget videre ud i oplandet i Horsens Kommune med fuld kraft og masser af kreativitet i baggangen
Vil du vide mere om Kulturtoget, så kontakt projektleder Peter Jessen på pejes@horsens.dk eller en af deltagende skoler og dagtilbud.
Fakta om Kulturtoget
-
3-årig forsøgsmodel (2025–2028)
-
4 skoler og 4 dagtilbud deltager
-
Ca. 140 kulturforløb fordeles over perioden
-
Finansieret ved at omlægge midler fra weekendaktiviteter til lokal forankring
-
Projektstart: Juni 2025 med et stort fælles kickoff på Kulturstationen i samarbejde med Institut for Børnekultur