Gå til hovedindhold

SÅDAN EVALUERER VI KULTUR

Det er nemt at evaluere på, hvor mange der dukker op til et kulturevent eller om indtægterne gik op med udgifterne. Men vi er mere interesseret i at vide, hvad deltagerne tager med sig hjem, når de går fra et kulturtilbud i Horsens Kommune. Godt nok er det langt sværere at måle det, der virkelig gør en forskel, men vi har valgt at tage udfordringen op.

Derfor har vi udviklet en evalueringsmodel, der ikke kun ser på økonomi og besøgstal, men som i stedet dykker ned i betydningen af de oplevelser, indtryk og eftertanker vores instutitioner og indsatser skaber. For i Horsens er kultur ikke bare de oplevelser borgerne går til, men også et blik ind i vores fælles trivsel, sundhed og fællesskab.

NYT BLIK PÅ KULTURENS BETYDNING

Hvordan måler man egentlig kulturens betydning for borgeren og for lokalsamfundet?

Det spørgsmål har vi i Horsens Kommune taget alvorligt. Derfor har vi – med inspiration fra konsulentfirmaet Seismonaut – udviklet en ny evalueringsmodel, der hjælper os med at forstå kulturens reelle betydning og værdi for de borgere, der deltager i vores forskellige kulturaktiviteter.

EN SAMTALE - IKKE BARE TAL

Vi kan tælle hvor mange gæster der kommer på museet eller antallet af lån på biblioteket. Vi kan opgøre, hvor mange børn der går til undervisning på kulturskolen, og hvor mange der køber en entrébillet til kunstmuseet. Men hvad får de egentlig ud af det?

Vores evalueringsmodel er skabt for at stille det spørgsmål – og finde svar. Den handler ikke kun om mængder og besøgstal, men om oplevelser, indtryk og eftertanker.

Vi vil vide mere om, hvordan kulturen opleves og mærkes? Hvad den sætter i gang? Hvilken betydning den har i folks liv?

FRA STRATEGI TIL SAMTALE

Evalueringsmodellen tager udgangspunkt i kommunens kulturstrategi og guider brugeren – trin for trin – igennem en evalueringsproces, der er undersøgende, nysgerrig og fokuseret på borgernes/brugernes perspektiv.

Vi tror på, at samtalen om kulturens betydning styrker vores tilbud, vores fællesskab og vores fælles retning. Og fordi vi med evalueringsmodellen nu har et værktøj, der gør det muligt at tage den samtale – kvalificeret, nuanceret og på tværs af hele kommunen.

En model - to værktøjer

1) BASISMAPPING

Basismapping er et visuelt og dialogbaseret værktøj, der hjælper med at kortlægge kulturaktørernes formål, målgrupper, betydning og potentialer. Kulturaktører i Horsens skal udfylde værktøjet hvert fjerde år.

Det består af to dele:

Eksempel på basismapping

2) UDVIKLINGS- OG EVALUERINGSVÆRKTØJET

Dette værktøj er målrettet nye og afgrænsede udviklingsinitiativer. Der skal bruges én eller flere gange om året - både når kulturaktørerne udvikler et nyt tiltag, indsamler data og når de efterfølgende evaluerer det.

Værktøjet er udformet som et dialogredskab, der guider brugeren igennem tre faser: 

  1. Udvikling
  2. Dataindsamling
  3. Evaluering
Se præsentation af værktøjer

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Fordi vi gerne vil kunne svare på, hvad kultur gør ved os – ikke bare hvor mange, der deltog. Fordi vi tror på, at samtalen om kulturens betydning styrker vores tilbud, vores fællesskab og vores fælles retning. Og fordi vi med evalueringsmodellen nu har et værktøj, der gør det muligt at tage den samtale – kvalificeret, nuanceret og på tværs af hele kommunen.